Livekoncerternes efterår

Posted by on jul 2, 2020 in Martin Blom

Livekoncerternes efterår

Hvad så, livemusik, går det godt? Ender du med at blive en knap ressource, som kun vil eksistere i store koncertsale med hvert andet sæde besat eller på en scene på den anden side af en bilrude?

Lige nu er de fleste mennesker sommerglade og snupper en have- eller en udendørskoncert hist og pist. Mens mange musikere og branchefolk prøver at få hjælpepakkerne til at strække.

Musikkens væsen er dog uforandret. Det samme er trangen til at komme ud og opleve livemusik og være sammen med andre mennesker.

Hvad vil det sige at opleve livemusik? Folk går ikke kun ud for at opleve livemusik med det ene formål at stirre op på scenen. Det handler om at opleve musikken, stedet, stemningen, omgivelserne og øjeblikket sammen med andre mennesker. Uanset genre. Og uanset om der er tale om Orange Scene eller Mojo.

Står man på scenen og spiller, er netop samværet med de mennesker, der rent faktisk er mødt op og er en del af en koncert/live-aften, fuldstændig afgørende. Det er selve kernen i det at spille musik. At der netop er nogle andre mennesker, der gerne vil være en del af det univers, et band, et orkester, et ensemble eller en sangskriver skaber. Musikerne breder tæppet ud, og publikum tager med på rejsen og flyver.

Der er ikke meget ved et tomt flyvende tæppe.

Lige nu breder musikere forskellige tæpper ud i det danske sommerland. Som regel store tæpper med god plads. Og jo, også små tæpper på mindre steder, hvor 20-30 mennesker kan flyve med. Nogle steder spiller musikerne tæt på gratis for dog at komme lidt ud, andre steder er billetprisen hævet betragteligt for at hente blot lidt af den omsætning, der skal til for holde en aften hjemme.

Men når sommeren går på hæld, hvad så? Hvor mange tæpper kommer så op at flyve?

Den aktuelle politiske håndsrækning med en sommerpakke, hvor folk kan komme ind til et kulturarrangement til halv pris, er for musikbranchen nærmest irrelevant. Det giver muligvis mening for steder, der sætter en sommerhavekoncert op eller for nogle af de koncerter, der trods alt finder sted i stedet for henholdsvis Copenhagen Jazz Festival og Aarhus Jazz Festival. For eksempel koncerter i Musikhuset Aarhus. Til lykke med det.

Men hvad med alle de mindre spillesteder, cafeerne med livemusik nu og da, de foreningsdrevne spillesteder – og for så vidt også mange af de større etablerede spillesteder, honorarstøttede så vel som regionale?

Lige nu er retningslinjerne skrappe. Og med god grund. Hvis folk moser sig ind på et lille spillested og sidder eller står som sild i en tønde, mens et band giver den fuldt skrald fra scenen nogle meter fra de første borde eller publikummer, og folk står på nakken af hinanden i baren, ja, så har vi jo – som virolog Allan Randrup Thomsen formentlig ville udtrykke det – en perfekt ramme til at sprede corona-smitte.

Hvornår vil retningslinjerne blive lempet? Næppe lige med det samme. Når man ser ud i verden, er der jo masser af skræmmende eksempler på, hvor hurtigt det kan gå galt, hvis folk samles tæt og skaber en “superspreder-begivenhed.” Chancen for, at steder som Mojo, La Fontaine, Dexter, Casa58, Kulisselageret og så videre åbner med normal styrke til efteråret, er for mig at se mere end usikre.

En ting er festivalsæsonen og hele diskussionen om kompensation til musikere, bookere, crew, teknikere med flere, der er dybt afhængige af de indtægter, de skal hente i løbet af en sommer.

En anden ting er hele den brede livemusikscene, der lever resten af året. En scene, som hundredvis af musikere, teknikere, bookere, crrew og andet godtfolk er fuldstændig afhængige af. Og som publikum er afhængige af. For hvis der ikke bliver andet end få enkelte afgange af musikalsk flyvende tæpper i efteråret, så mister folk ikke blot meget vigtigt socialt samvær og fællesskab. Så mister mange spillesteder – små og større – livet. Og mange musikere deres eksistensgrundlag.

Hvis politikerne vupti kan blive enige om at lægge en sommerpakke på bordet til 700 mio. kroner, mon ikke de så også vil være modtagelige for fornuftige argumenter om at understøtte livemusiklivet, når kalenderen siger 1. september?

Når hjælpepakkerne udløber, skal både musikere og spillesteder helst tilbage til en kalender, hvor der er plottet koncerter ind. Der bør være flere muligheder for ilttilførsel. Det kan være en model, lidt i stil med honorarstøtten, hvor det offentlige – stat og kommune – bidager ekstraordinært med tilskud til musikerhonorarer. Formålet skal være at tilbyde koncerter til publikum, og samtidig sikre fair betaling til musikerne. Sideløbende kan der være behov for ekstraordinær driftsstøtte til visse spillesteder.

MEN: Det er uhyre vigtigt, at man ikke veksler honorarstøtte eller et eventuelt ekstraordinært koncerttilskud udelukkende til ren drift. Meningen skal være at få flere flyvende tæpper af sted. Ikke at sømme tilskud fast til gulvbrædderne på et spillested.

Jeg håber, at kunstnernes egne organisationer dropper sommerferien og sætter alt ind på at forklare det politiske niveau, at lokummet brænder.

(Foto credit: Helle Arensbak)

Post a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>